Gårde i landsbyen Høsten
Landsbyen Høsten er beliggende i Sønder Dalby sogn i Faxe kommune - Ca. 5 km øst for Haslev, ca. 16 km syd for Køge og lige øst for Sydmotorvejen (E47).
I Arne Majvangs bøger om 'Dalby og Tureby sognes historie' nævnes det, at Høsten var den by i Sønder Dalby sogn, der havde de fleste gårde. I ældre tid er bynavnet også set stavet Høisteen og Høysteen.
Landsbyen Høsten blev 'udskiftet' i 1799.
Nogle gårde fik reguleret deres jordtilliggende i forbindelse med anlæg af
den nye hovedvej i starten af 1800-tallet.
'Udskiftningen' var en
vigtig del i de landboreformer, der i løbet af 1700-tallet blev gennemført
med henblik på at få et mere effektivt agerbrug og en øget produktion.
Gårdene matr.nr. 10, 11, 12, 13 og 14 blev udflyttet i forbindelse med
udskiftningen, medens gårdene matr.nr. 3 og 4 senere er blevet udflyttet fra
landsbyen.
Matr.nr. 2 blev i starten af 1900-tallet opdelt i 2 mindre gårde.
De enkelte gårde
Matr.nr. 2 - Nordhøj (2a) og
Toftebjerggaard (2f)
Ved udskiftningen var matr.nr. 2 een gård, der lå mod nord øst i landsbyen
(der hvor Toftebjerggaard nu ligger). Gården havde et jordtilliggende på
644.270 Alen2 - svarende til ca. 25,3 ha eller ca. 46 Td. Land.
Fra omkring år 1800 havde gården navnet 'Toftebjerggaard*.
Gården var ejet af Bregentved gods, og fra 1783 havde den været fæstet af
Niels Stefansen (f. 1758).
I 1867 købte Peder Nielsen gården til selveje af Bregentved gods.
I perioden 1907-1911 blev gården opdelt i flere, mindre landbrugsejendomme,
hvoraf den nyopførte 'Nordhøj' beholdt matr.nr. 2-a og 'Toftebjerggaard' fik
matr.nr. 2-f.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 2-a - 'Nordhøj' (PDF-dokument)
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 2-f - 'Toftebjerggaard'
(PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
701.790 Alen2 - svarende til ca. 50 Td. Land eller ca. 27,5 ha. - På det
tidspunkt lå gården i landsbyen (ved gadekæret) med navnet 'Sødekildegaard'.
Gården var da ejet af Bregentved Gods, og Rasmus Larsen havde været fæster
på gården siden 1783.
I 1867 købte Hans Pedersen gården til selveje af Bregentved Gods for 5.460
Rdl.
I 1871 blev gården udflyttet fra landsbyen, da Hans Pedersen byggede en ny
gård mellem byen og hovedvejen.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 3 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 617.580 Alen2 plus 1 en
mosepart på 69.070 Alen2 tilsammen 686.650 Alen2 (svarende til ca. 49 Td.
Land).
Omkring år 1800 havde gården navnet 'Knoldagergaard' og lå i landsbyen lige
øst for 'Kildegaard'.
Gården var ejet af Bregentved Gods og fæstet af Christen Nielsen ved
fæstebrev fra 1785.
I 1867 købte Anders Christiansen gården til selveje af Bregentved Gods for
4.860 Rdl. Gården blev i 1912 udflyttet som en ny gård beliggende mellem
Høsten landsby og hovedvejen.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 4 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 660.380 Alen2 plus 1 en
mosepart på 89.050 Alen2 tilsammen 749.430 Alen2 (svarende til ca. 53½ Td.
Land).
Gården var ejet af Bregentved Gods og fæstet af Peder Olsen ved fæstebrev af
1777.
Omkring år 1800 havde gården navnet 'Sties Bankegaard'.
I 1904 købte Hans Andersen gaarden til selveje af Bregentved Gods for 18.200
kr.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 5 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
719.350 Alen2 - svarende til ca. 28,3 ha eller ca. 51 Td. Land.
Omkring år 1800 havde gården navnet 'Nymosegaard'. Nuværende navn er opstået
senere.
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af gl. Christen Nielsen
ved fæstebrev af1778.
I 1874 købte Niels Carstensen gården til selveje af Bregentved Gods for
10.227 kr.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 6 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
621.360 Alen2 plus 1 mose-lod på 56.420 Alen2. - Tilsammen ca. 48 Td. Land
(eller ca. 37,3 ha).
Omkring år 1800 havde gården navnet 'Kavringegaard'. Nuværende gårdnavn er
opstået senere.
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Peder Jensen ved
fæstebrev af 1769.
I 1920 købte Jens Axel Christiansen gården til selveje af Bregentved Gods
for 25.934 kr.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 7 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
605.990 Alen2 (svarende til 43,3 Td. Land eller 23,8 ha) - Hertil kom en
mosepart på 100.740 Alen2 (svarende til 7,2 Td. Land).
Omkring år 1800 havde gården navnet 'Gadeagergaard'. Nuværende gårdnavn er
opstået senere.
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Jens Larsen ved
fæstebrev af 1787.
I 1875 købte Jacob Andersen gården matr.nr. 8 til selveje af Bregentved Gods
for 23.039 kr.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 8 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
605.540 Alen2 plus en mose-lod på 93.240 Alen2 = i alt 698.780 Alen2 -
svarende til ca. 50 Td. Land (eller 27,5 ha).
Omkring år 1800 havde gården navnet 'Wasebeksgaard'. Nuværende gårdnavn er
opstået senere.
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Peder Larsen ved
fæstebrev af 1777.
I 1912 købte Ole Hansens Enke, Anna Sofie Hansen gården til selveje af
Bregentved Gods
for 26.628 kr.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 9 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
743.790 Alen2 - svarende til ca. 53 Td. Land (29,2 ha).
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Jacob Simonsen ved
fæstebrev af 1797.
Før udskiftningen lå gården i landsbyen (tæt ved gård nr. 9). I forbindelse
med udskiftningen blev gården udflyttet med jord øst for hovedvejen og med
grænse mod Tureby sogn. På det gamle matrikelkort er angivet navnet
'Bukkevraaemarken'. - I Arne Majvangs bøger om Dalby og Tureby sogne er
nævnt gårdnavnet 'Bukkevraagaard'.
Gården forblev i Bregentved Gods' eje indtil den blev nedlagt som
selvstændig ejendom efter en brand i 1921.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 10 (PDF-dokument)
Ved
udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 789.970 Alen2 - svarende
til ca. 57 Td. Land (ca. 31,3 ha.)
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Hans Nielsen ved
fæstebrev af 1778.
Før udskiftningen lå gården i landsbyen (tæt ved gadekæret), men i
forbindelse med udskiftningen blev gården udflyttet med jord øst for
hovedvejen og med grænse mod Dalby-Borup. - Iflg. Arne Majvangs bøger om
Dalby og Tureby sogne fik gården her navnet 'Fælledbjerggaard'. Navnet
'Røglemosegaard' er opstået senere.
I 1870 købte Niels Pedersen gården til selveje af Bregentved Gods for
5.190 Rdl. - Areal = 57 Td. Land.
I 1921 blev gården sammenlagt med nabogården matr.nr. 13-a (Frederiksgave),
og gårdens gamle bygninger nedbrændte i 1939.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 11 (PDF-dokument)
Ved
udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 733.740 Alen2 - svarende
til ca. 52 Td. Land eller ca. 28,8 ha.
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Jørgen Larsen ved
fæstebrev af 1778.
Gården lå vest for landsbyens gadekær (mellem Brogaard og Højlandsgaard) -
Nuværende matr.nr. 19.
I starten af 1800-tallet blev gården udflyttet til dens nuværende placering
i Gammelsø.
I 1875 købte Hans Pedersen gården til selveje af Bregentved Gods for 21.370
kr.
I starten af 1900-tallet frasolgtes ca. 18 Td. Land til etablering af en ny
mindre gård.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 12 (PDF-dokument)
Ved
udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 286.780 Alen2 - svarende
til ca. 20½ Td. land eller ca. 11,2 ha. Gården er set omtalt som en
'Halv-gaard med Smedje' eller en 'Lille Gaard'.
Som den eneste gård i Høsten, tilhørte denne gård Jomfruens Egede Gods, og
den var fæstet af Bent Hansen ved fæstebrev af 1793.
I 1870 købte Hans Andreassen gården til selveje af Bregentved Gods for 2.000
Rdl. - Gårdens jordtilliggende var angivet til 20½ Td. Land.
Gårdnavnet 'Frederiksgave' opstod i 1870-erne, hvor enke Caroline Nielsen
købte gården og forærede den til svigersønnen Frederik Jantzen.
I 1921 skete en sammenlægning af gårdene matr.nr. 11-a (Røglemosegaard) og
13-a (Frederiksgave).
Gården havde herefter et jordtilliggende på ca. 41 ha.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 13 (PDF-dokument)
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på
215.300 Alen2 - svarende til ca. 15,4 Td. Land eller ca. 8,5 ha.
Gården var ejet af Bregentved Gods, og fæstet af Jørgen Jørgensen ved
fæstebrev af 1789. Hans havde overtaget fæstet efter sin afdøde fader,
Jørgen Larsen.
Gården lå i landsbyen lidt nordvest for gård nr. 7 (Højlandsgaard). I
starten af 1800-tallet blev gården udflyttet til dens nuværende placering i
Gammelsø. Samtidig blev fæstet overtaget af Peder Jensen, der ved
folketællingen 1801 var betegnet som 'Husmand'.
Gårdens jordareal blev formentlig reduceret i forbindelse med udskiftningen
og udflytningen.
I 1869 købte Peder Nielsen 'Boelstedet' matr.nr. 14 af Bregentved Gods for
1.450 Rdl. - Areal = ca. 15½ Td. Land.
Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 14 (PDF-dokument)
Dette notat er skrevet i november 2018 af
Vagn Mørkeberg Christiansen
Rettelser/kommentarer modtages med tak på
-
Matrikelkort 1799-1997 fra
Geodatastyrelsen
-
Folketællinger 1787-1940 fra ArkivalierOnline
-
Kirkebøger 1715-1965 fra ArkivalierOnline - Hovedsageligt fra Sdr. Dalby
sogn
-
Skifteprotokoller fra Bregentved Gods/Bregentved-Gisselfeld Birk 1790-1921
-
Realregister(tingbøger) fra Grevskabet Bregentved Birk og
Bregentved-Gisselfeld Birk
-
Brandforsikringsprotokoller for Fakse Herred
-
Christian V's Matrikel 1688 -
Markbøger for Høsten By
- BBR - Bygnings- og
boligregistret
- Arne
Majvangs bøger 'Dalby og Tureby sognes historie'
- Arne
Hansens
hjemmeside om
'Fæstegårde i Sønder Dalby, Tureby og Øster Egede sogne'.
- Danske
Gaarde 1915-1918, 3. Samling,
Bind 4, af J. C. B. la Cour
-
Luftfotos fra 'Danmark set fra luften' fra
Det Kgl. Bibliotek
De indskrevne links til oplysninger fra Internettet er gældende 2018
| Denne side er redigeret d. 11. december 2018 |