Nielstrup
Forhistorie -
Christian V's matrikel af
1688 - Udskiftningen 1796
Om de enkelte gårde -
Folketal
Nielstrup landsby er geografisk beliggende i Ulse sogn i Sydsjælland
- ca. 4 km sydøst for Haslev, 2½ km øst for Gisselfeld og lige vest
for motorvej E47.
Administrativt var Ulse sogn lig med Ulse kommune indtil 1962, hvor
sognet blev en del af den dengang nydannede Rønnede kommune i Præstø
amt (senere Storstrøms amt).
I dag er sognet en del af Faxe kommune i Region Sjælland.
Forhistorie
Ældre navne: Niclistorp og Nielstorp
Nielstrup er den største landsby i Ulse sogn, og historisk har
Nielstrup i århundreder haft en tæt tilknytning til Gisselfeld Gods,
der har ejet alle gårde og huse i landsbyen.
I bogen 'Optegnelser om Gisselfeld' (1868) fortæller Godsforvalter
O. F. C. Rasmussen, at der er efterretninger om Nielstrup helt
tilbage fra 1203.
Peder Oxe arvede Gisselfeld i 1547, og ved tilkøb af 5 gårde blev
han eneste lodsejer i Nielstrup. Han opdelte nu byen i 10 større og
6 mindre jordbrug.
Denne opdeling synes at have bestået de næste 250 år med mindre
justeringer.
Gårdene lå formentlig tæt sammen omkring landsbyens
fællesareal og gadekæret.
Indtil 'Udskiftningen' - der i Nielstrup fandt sted i 1796 - havde
den enkelte gård sin jord opdelt i mange mindre jordlodder ('Agre')
fordelt på byens 'Vange' og 'Aase'. Dette er nærmere omtalt
herunder.
På den måde fik hver gård del i både den gode og den dårlig jord,
men til gengæld gik der megen tid med at komme rundt til de enkelte
jordstykker.
Selvom den enkelte gårdmand kun drev sin egen jord, så var det
nødvendigt med et udbredt samarbejde mellem byens bønder. F.eks. var
det praktisk, at pløjning, såning og høst blev udført samtidig, idet
der ellers nemt kunne opstå stridigheder om ødelæggelse af hinandens
arbejde. De små jordstykker lå jo tæt op ad hinanden.
|
Disse aftaler blev indgået ved landsbyens 'Bystævne', hvor
alle byens bønder havde mødepligt, når den valgte oldermand
indkaldte til møde.
Der er ikke fundet oplysninger om, hvor 'Bystævnet' lå i
Nielstrup, men det var mest almindeligt, at det var en plads
midt i byen med en cirkel af store sten - 1 sten for hver
gård i byen (se eksempel til højre). |
|
Christian V's matrikel af
1688
Forarbejdet til Christian V's matrikel af 1688 var de såkaldte
'Markbøger' fra 1682-83, som rummer en opmåling ('jordrebning') af
hver enkelt landsbys jordtilliggende gård for gård med tilhørende
beskrivelse af jordens bonitet og dyrkningssystem m.m.
Det må have været et kæmpearbejde at gennemføre denne opmåling over
hele landet!
Matriklen var en fortegnelse over hvert enkelt landbrugs skatteevne
målt i 'Tønder Hartkorn. Landbruget var det vigtigste erhverv i
Danmark, og 'Hartkornsskatterne' var statens vigtigste
indtægtskilde.
For Nielstrups vedkommende skete opmålingen til markbøgerne i 1682.
Det fremgår heraf, at byens jord blev drevet efter '3-vangs-metoden'
med skiftevis rug (vintersæd), byg (vårsæd) og græs (hvile-år).
Nielstrups jord var opdelt i disse 3 vange:
o
Hestehaffue Marchen
- som indeholdt 11 Aase med tilsammen 440 Agre
o
Trollhøys Marchen
- som indeholdt 10 Aase med tilsammen 374 Agre
o
Kirche Marchen
- som indeholdt 35 Aase med tilsammen 562 Agre
Herudover var der sandsynligvis et fælles græsningsareal syd for
landsbyen.
Markbogen viser, at der i 1682 var 16 jordbrug i Nielstrup:
1.
Jeppe Olesen - 1 Gaard
2.
Peder Pedersen - ¼ Gaard
3.
Anders Lauridsen - ¼ Gaard
4.
Laurids Jensen - 1 Gaard
5.
Christen Pedersen - 1 Gaard
6.
Oluf Pedersen - 1 Gaard
7.
Laurids Olesen - 1 Gaard
8.
Anders Ovesen - 1 Gaard
9.
Madz Nielsen - 1 Gaard
10.
Hans Rasmussen - ¼ Gaard
11.
Hans Pedersen - 1 Gaard
12.
Jens Christophersen - 1 Gaard
13.
Morten Nielsen - ¼ Gaard
14.
Willads Lauridsen - ¼ Gaard
15.
Jens Lollike - ¼ Gaard
16.
Laurids Olesen Krog - 1 Gaard (bortrømt for 14 Aar siden, ligger
øde)
De angivne numre har ingen sammenhæng med gårdenes senere
matrikelnumre (f.eks. har Jeppe Olsen ikke samme nummer i alle
vangene).
Der er ikke fundet et kort, der viser de enkelte vange, aase og
agre, men det er optalt, at Jeppe Olesen og Peder Pedersens
jordstykker fordelte sig således:
| Jeppe Olsen 1 Gaard |
Peder Pedersen 1/4 Gaard |
|
| Hestehaffue Marchen: | 28 Agre | 16 Agre |
| Trollhøys Marchen | 30 Agre | 10 Agre |
| Kirche Marchen | 31 Agre | 17 Agre |
| Tilsammen | 89 Agre | 43 Agre |
| Det skal tilføjes, at de enkelte agre var af varierende størrelse. | ||
Kort tid efter opmålingen blev 1 gård i Nielstrup inddraget under
Gisselfeld Hovedgaard og 3 andre gårde blev nedlagt. Herudover fik
de tilbageværende 12 gårde forøget deres areal ved nedlæggelse af 2
gårde i Ulse.
Gårdenes antal og dyrkningsmetode fortsatte stort set uændret indtil
slutningen af 1700-tallet.
Udskiftningen i 1796
'Udskiftningen' var en vigtig del i de landboreformer, der sidst i
1700-tallet blev gennemført med henblik på at få et mere effektivt
agerbrug og en øget produktion.
Udskiftningen gik kort fortalt ud på at samle den enkelte gårds jord
i én jordlod, så bonden ikke skulle arbejde på de mange spredte
agre.
Af
praktiske årsager kunne det blive nødvendigt at 'udflytte' enkelte
gårde til jordlodder i udkanten af bymarken.
Udskiftningen af Nielstrup bys jorder fandt sted i 1796, hvor
Gisselfeld stadig ejede alle gårdene i byen.
Jorden blev nu fordelt på 9 'Ind-lodder' (gårde der blev liggende i
byen) og 3 'Ud-lodder' (også kaldet 'Udflyttergårde').
På matrikelkortet af 1810 herunder er vist de nye gårde, hvis numre
senere blev til de matrikelnumre, som vi kender i dag.
Kort tid efter udskiftningen blev hovedparten af jorden fra gård nr.
4 inddraget under en gård i Ulse, og i perioden 1814-1828 blev
gårdene nr. 5 og 9 yderligere udstykket.
Matrikelkort over Nielstrup by - KMS 1810-1859
Med indtegnede markgrænser og gårdenes beliggenhed i 1796
Om de enkelte gårde
Matr.nr.
2-a - Udflyttergaard - 'Bakkegaard'
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 868.000 Alen2 -
svarende til ca. 33,9 ha eller ca. 61½ Td. Land. - Herudover en
eng-lod syd for byen på ca. 8 Td. Land.
Gården matr.nr. 2-a er sandsynligvis blevet udflyttet fra landsbyen
i forbindelse med udskiftningen i 1796.
Før udskiftningen har gården muligvis ligget midt i landsbyen, hvor
der på matrikelkortet af 1810 er vist 2 mindre lodder med matr.nr.
2-b og 2-c.
Gårdfæster 1796: Peder Jensen.
Matr.nr. 3-a - Fik senere navnet 'Kildegaard'
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 874.160 Alen2 -
svarende til ca. 34 ha eller ca. 62 Td. Land. - Herudover en eng-lod
syd for byen på ca. 7 Td. Land.
Gårdfæster 1796: Niels Christensen.
Ved udskiftningen havde gården matr.nr. 4-a et jordtilliggende på
795.540 Alen2 - svarende til ca. 31 ha eller ca. 56½ Td. Land. -
Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 8 Td. Land. - Hovedparten
af gårdens jord blev i starten af 1800-tallet sammenlagt med en gård
i Ulse. Den tilbageværende jord på ca. 11½ Td. Land (med gårdens
bygninger) fik matr.nr. 4-b.
Gårdfæster 1796: Lars Hansen.
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 741.360 Alen2 -
svarende til ca. 29 ha eller ca. 52½ Td. Land. Gården blev i 1818
udstykket i flere mindre ejendomme.
Gårdfæster 1796: Hans Larsen.
Matr.nr. 5-c
Ejendommen blev i 1818 udstykket fra matr.nr. 5-a med et areal på 8-9 Td. Land.
Fæster 1818: Niels Larsen.
Matr.nr. 6-a - Blev senere udflyttet og fik
navnet 'Røde Gaard'
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 823.840 Alen2 -
svarende til ca. 32 ha eller ca. 58½ Td. Land. - Herudover en
eng-lod syd for byen på ca. 8 Td. Land. Det er sandsynligt, at
gårdens gamle stuehus fra Peder Jeppesens tid stadig eksisterer som
beboelsesejendom (matr.nr. 6-h) på adressen Nielstrupvej nr. 50.
Gårdfæster 1796: Peder Jeppesen.
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 806.970 Alen2 -
svarende til ca. 31½ ha eller ca. 57 Td. Land. - Herudover en
eng-lod syd for byen på ca. 6 Td. Land.
Gårdfæster 1796: Søren Nielsen.
Matr.nr. 7-g - 'Birkevang'
Udskilt fra matr.nr. 7-a i 1925 som en selvstændig gård.
Matr.nr. 8-a - Udflyttergaard - 'Birkegaard'
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 1.156.350 Alen2
- svarende til ca. 45 ha eller ca. 82 Td. Land. - Herudover en
eng-lod syd for byen på ca. 7 Td. Land.
Gården matr.nr. 8-a er sandsynligvis blevet udflyttet fra landsbyen
i forbindelse med udskiftningen i 1796.
Før udskiftningen har gården muligvis ligget midt i landsbyen (nord
for matr.nr. 3-a, Kildegaard), hvor der på matrikelkortet af 1810 er
vist 1 mindre lod med matr.nr. 8-b (?).
Gårdfæster 1796: Peder Hansen.
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 920.080 Alen2 -
svarende til ca. 36 ha eller ca. 65 Td. Land.
I perioden 1814-1828 blev gården opdelt i 6 mindre parceller.
Gårdfæster 1796: Hans Andersen.
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 962.790 Alen2 -
svarende til ca. 37½ ha eller ca. 68 Td. Land. Gården blev i 1872
opdelt i 4 parceller med matr. 4-a som den største parcel med
gårdens bygninger.
Gårdfæster 1796: Niels Pedersen.
Matr.nr. 11-a - Udflyttergaard -
'Slettehavegaard'
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 1.065.940 Alen2
- svarende til ca. 41½ ha eller ca. 76 Td. Land.
Gården a er sandsynligvis blevet udflyttet og bygget i forbindelse
med udskiftningen.
Gårdfæster 1796: Peder Larsen.
Matr.nr. 12-a - 'Vestergaard'
Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 891.640 Alen2 -
svarende til ca. 34,8 ha eller ca. 63 Td. Land. Sidst i 1800-tallet
blev frastykket ca. 30 Td. Land til 5-6 husmandsbrug på
Slettehusvej.
Gårdfæster 1796: Jens Hansen.
Ved udskiftningen by havde gården et jordtilliggende på 772.140
Alen2 - svarende til ca. 30 ha eller ca. 55 Td. Land. - Herudover en
eng-lod syd for byen på ca. 6½ Td. Land.
Gårdfæstere 1796: Anders Christensens Enke, Kirsten Hansdatter.
Folketal i Nielstrup 1801-1940
I løbet af de næste 100 år blev der frastykket jord fra byens gårde
til adskillige parcellist- og husmandssteder, og der blev også
bygget flere huse.
Ved folketællingen i 1901 var der nu ca. 100 husstande med i
alt 341 personer - heraf 114 børn i alderen 0-14 år.
Ved folketællingen i 1940 havde landsbyen 331 indbyggere
fordelt på 99 husstande.
Oplysninger fra nyere folketællinger er ikke
tilgængelige.
Matrikelkort 1810-1859 fra
Geodatastyrelsen
Christian V's Matrikel 1688 -
Markbøger for Gisselfeld 1682
Folketællinger fra ArkivalierOnline
Bogen
'Optegnelser om Gisselfeld'
af Godsforvalter O. F. C. Rasmussen (1868)
De indskrevne
links til oplysninger fra Internettet er gældende april 2017.
Notatet er skrevet maj 2017
Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com
Denne side er redigeret d. 25. juni 2021