Tingsted og Birkedommersæde

Med sæde for birkedommeren, tingsted, arresthus m.m. var Vester Egede
i perioder en slags centrum for retsvæsenet i lokalområdet. Enkelte sagførere
har også holdt til i byen

Tingsted - Birkedommere - Sagførere

Historisk set - dvs. fra midt i 1500-tallet og indtil 1857 - har Vester Egede hørt under Gisselfeld Kloster Birk, og senere - fra 1857 til 1963 under Bregentved-Gisselfeld Birk.

Gisselfeld Kloster Birk stammer fra rigshovmester Peder Oxes tid.
Peder Oxe fik skøde på Gisselfeld i 1547, og i 1567 fik han 'Birkeret' over godset i Bråby, Ulse, Haslev, Vester Egede og Toksværd sogne. 'Birkeret' var en beføjelse til på kongens vegne at efterforske, retsforfølge og dømme i kriminelle sager.
'Birketinget' var den stedlige domstol, og myndigheden blev udøvet af en birkefoged/birkedommer (titlen ændrede sig over tiden), der blev udnævnt og aflønnet af den 'birkeberettigede - dvs. herremanden på Gisselfeld.
Da embedet på den tid ikke krævede en juridisk uddannelse, var det helt almindeligt, at herremanden udnævnte en af godsets veltjente funktionærer (forvalter, ridefoged eller tjener) som birkefoged.
Disse 'domstole/dommere' kunne ikke siges at være upartiske, idet der ofte skulle dømmes i sager, hvor herremanden var den ene part.
Herremandens ret til at ansætte birkedommerne blev senere ændret til en indstillingsret til kongen, og med grundloven af 1849 blev også denne ret ophævet.
Ordet 'Birkeret' havde også en anden betydning - nemlig en betegnelse for de retsregler, der var gældende i birkerne.
Med 'Birkeretten af 1623' samlede Christian IV disse regler til et fælles regelsæt for landbirker og købstæder, og med Christian V's 'Danske Lov' af 1683 kom der et fælles retsgrundlag for hele landet.
I 1857 blev Bregentved-Gisselfeld Birk' oprettet ved en sammenlægning af Grevskabet Bregentved Birk og Gisselfeld Kloster Birk.
I 1963 ændredes navnet 'Bregentved-Gisselfeld Birk' til 'Retten i Haslev, og senere er der sket flere ændringer i inddelingen af retskredsene.

Tingsted i Vester Egede

Gisselfeld Kloster Birk har i 2 perioder haft tingsted i Vester Egede.

I midten af 1700-tallet flyttede birketinget fra et hus på matr.nr. 1-e ved Gisselfeld
til et hus på matr.nr. 21 i Vester Egede by.
Her holdt retten til indtil 1765, hvor den flyttede til Tybjerg.
Her fik birket fælles tingsted med Tybjerg Herredsbirk.
Senere flyttede tingstedet til i et hus i Bråby, matr.nr. 5-c.
Huset på matr.nr. 21 i Vester Egede er senere nedrevet, efter at der i en periode indtil 1790 havde været krohold på stedet.

I 1878 kom tingstedet tilbage til Vester Egede.
Her var i 1877 bygget et helt nyt tinghus lige over for skolen og kirken - og tæt ved birkedommergården.

Udover lokaler til birkerettens funktioner, havde huset også en arrest.
Ved folketællingen i 1880 boede Rasmus Jensen i 'Thing- og Arresthuset' i Vester Egede med titel af 'Opsynsmand ved Arresthuset'. Her boede han stadig ved folketællingen i 1890, nu med titel af 'Arrestforvarer'. Ved denne tælling var der også 2 arrestanter, nemlig en 27-årig bagermester og en skomagerlærling på 17 år.
Ved tællingen i 1901 var Rasmus Jensens enke blevet 'bestyrende arrestforvarer'. Der var da ikke registreret arrestanter på stedet.

Vester Egede var værtsby for tingstedet indtil 1905, hvor Bregentved-Gisselfeld Birks ret flyttede til Haslev.

'Tinghuset' i Vester Egede blev herefter ombygget til 4 mindre lejligheder.

Huset (matr.nr. 31-b) ligger stadig i den vestlige ende af landsbyen, og har i dag adressen Birkedommervej 33.

Foto 2001

Sidetop

Birkedommere i Vester Egede

Fra oplysninger i kirkebøger og folketællinger mm. kan opstilles en (ufuldstændig) liste over navne på birkefogeder/birkedommere, som har boet i Vester Egede:

Birkefoged/Birkedommer Peder Toftegaard (omkring 1720-1736)
Birkedommer Hytter (nævnt 1762)
Birkedommer Niels Thoroup (1764-1768)
Birkedommer Hans Schjerven Lautrup (1825-1844)
Birkedommer Peter Munthe Brun (1845-1884) - Se omtale herunder
Birkedommer Hans Christian Mathias Krarup Øllgaard (1884-1904)

De 4 sidstnævnte boede på birkedommergården 'Christianslund'.

Christianslund, der blev bygget i 1777, er omtalt i afsnittet 'Gårde i Vester Egede'.

Ejendommens ligger i den vestlige ende af byen på adressen Birkedommervej 44.

Foto 2007

- - - - - - - - - - - - - - -

Birkedommer Peter Munthe Brun - Miniportræt

Peter Munthe Brun var birkedommer ved Gisselfeld Kloster Birk hhv. Bregentved-Gisselfeld Birk i næsten 40 år (1845-1884).
I alle årene boede han på Christianslund - en del af tiden som ejer af gården.
Da han utvivlsomt har været en kendt og betydningsfuld mand - også uden for lokalområdet - medtages her et sammendrag af oplysninger fra bogen 'Biografiske efterretninger om Peter Munthe Bruns og Ane Munchs slægt'.

Peter Munthe Brun blev født i København i 1813 som søn af vandinspektør Johan Mangelsen Brun og hustru, Birte Langsted.
Han blev student i 1831 og fik sin juridiske embedseksamen i 1835.
Under sin skole- og studietid knyttede han venskabsbånd med den senere kendte filosof Søren Kirkegaard.

Efter nogle forskellige jobs bl.a. som fuldmægtig og politiassessor i København søgte og fik han i efteråret 1844 embedet som birkedommer i Gisselfeld Birk med tiltrædelse pr. 1. februar 1845.

Det var noget af en omvæltning for Brun at komme fra det travle København til birketinget i Vester Egede, hvor der kun var få og ret ukomplicerede sager.

Brun fik i starten ry for at være en streng dommer.
Det bekræftes af en historie (sand eller opdigtet), hvor en mand i Næstved henvendte sig til Brun om noget lærred, der var stjålet fra ham. Da det var uden for Gisselfeld Birk, kunne Brun ikke gøre noget ved det, men da manden kom hjem til Næstved, var tøjet allerede bragt tilbage på sin plads. Tyven havde nemlig hørt, at sagen var anmeldt til Brun, og at det så nok var klogest at levere det stjålne tilbage.

I foråret 1848 - hvor 1. Slesvigske krig startede - opstod på egnen et rygte om, at den i Danmark forhadte Hertug af Augustenburg skulle være gået i land ved Fakse for at besøge ejerne på Gisselfeld eller Rosendal, som han var i familie med.
Rygtet var uden hold i virkeligheden, men når der var tale om den forhadte hertug, kendte befolkningen ikke til fornuft. Om aftenen den 12. april 1848 samledes nogle hundrede bønder under anførsel af deres sognefogeder, og delte sig i 2 hold, der drog hver til sin side for tage hertugen til fange på en af de to herregårde.
Da flokken, der skulle til Gisselfeld, kom til Vester Egede, mødte de birkedommer Brun, og uden magtanvendelse fik han dem til at vende om og opgive deres tåbelige plan.
Derimod kunne han ikke forhindre bøndernes besættelse af Rosendal, som lå uden for hans embedsområde (men han indfandt sig alligevel). Bønderne undersøgte gården, men fandt ingen hertug. Da den anden flok fik det at vide, samledes de igen næste eftermiddag og drog til Gisselfeld, hvor de foretog en lignende undersøgelse (også uden resultat).
Her var Brun til stede uden at gøre indvendinger - blot sørgede han for, at alle bevæbnede personer blev bortvist.
Skønt det hele foregik i bedste orden, og birkedommeren viste en klog og tilbageholdende optræden, så kunne bønderne ikke tilgive ham, at han havde forsøgt at afværge deres forehavende.

I 1853 blev birkedommer Brun gift med Ane Munch, der var datter af sognepræsten i Beder ved Århus. Vielsen foregik i Næstelsø kirke.

Af Gisselfeld købte Brun i 1856 gården Christianslund sammen med nogle ejendomme i Toksværd sogn. Købsprisen udgjorde 16.000 Rdl.
Ejendommene i Toksværd solgte han hurtigt til en god pris, og lagde derved den første grund til sin senere velstand.

Brun blev i 1854 udnævnt til Justitsråd, og i 1862 blev han Ridder af Dannebrog. Endnu senere - i 1882 - blev han også Dannebrogsmand.

Da Brun kom til Vester Egede i 1845 havde han regnet med snart at vende tilbage til København, med med årene slog han sig til ro i de stille, landlige omgivelser, og trods flere opfordringer afstod han fra at søge mere prestigefyldte stillinger, bl.a. i Næstved og København.

Hans embede i Vester Egede havde nemlig udviklet sig i en gunstig økonomisk retning.
Med honorarer fra bl.a. godsudstykninger og de store skovauktioner kunne hans årlige indtægter komme op på 20-30.000 kr., og da han førte en nøjsom tilværelse - og var i besiddelse af en betydelig finansiel indsigt - samlede han sig efterhånden en formue.

Som årene gik, kom han til at se mindre strengt, mindre politimæssigt på livet.
Hans retfærdighedssans var stadig til stede, selv om han lærte at dømme mildt om den første ubetydelige lovovertrædelse. Til gengæld tog han kraftigt fat, når der var tale om professionelle, rå og voldelige forbrydelser.
Hans glimrende teknik gjorde ham kendt i hele landet som en dygtig forhørsdommer, men ofte brugte han lige så meget tid på genoprejsning af de dømte lovovertrædere, som der var brugt til at få selve sagen oplyst.

Virksomheden voksede, og selv om Brun personligt var en flittig mand, havde han jævnlig tre fuldmægtige på sit kontor. Da han aldrig havde for travlt til at give råd og vejledning, nærede de ansatte stor hengivenhed for ham.

Også rent familiemæssigt gik det godt.
Bruns forhold til sin hustru var overordentlig lykkeligt. Hun var en begavet og kundskabsrig dame, som han værdsatte meget højt.
I ægteskabet fødtes 2 sønner og 2 døtre. Den ene datter døde kun 19 år gammel ved en drukneulykke i 1877.
Da b��rnene voksede til, tog moderen i perioder til København og førte hus for dem.

I 1884 tog Brun (nu 71 år gammel) sin afsked fra embedet i Vester Egede, og flyttede til hustruen i København. Han blev samtidig udnævnt til Etatsråd.
Christianslund solgte han til Gisselfeld for 98.000 kr.

Bruns hustru - Ane Munch - døde i 1889 efter en operation.
Dette var et hårdt slag for Brun, og det gav ham et knæk, han aldrig kom over.

Han blev grebet af den tvangstanke, at hustruens død skyldtes en forkert lægebehandling, og i sin oprevne sindstilstand arbejdede han sig så dybt ind i sin ensidige tankeverden, at en række vrang- og forfølgelsesforestillinger var ved at tage magten fra ham.
Det udviklede sig så alvorligt, at familien efter lægernes råd fandt det nødvendigt at lade ham indlægge på Kommunehospitalets sjette afdeling fra 6. maj til 7. juni 1889.

Efter udskrivningen havde Brun (nu 76 år) tilsyneladende fået livsmod og energi tilbage - men han ville for enhver pris 'rehabiliteres'.

Han betragtede nemlig sindssygdom som en skam, og ved flere retslige instanser forsøgte han at få medhold i, at familiens og lægernes medvirken til hans tvangsindlæggelse havde været et ulovligt indgreb i den personlige frihed.
Han fik ikke medhold i sine klagemål.

I 1894 valgte Brun så at udgive en pjece med titlen 'Vore Hospitaler', der med sit ordvalg og personlige tilsnit vakte stor opsigt - og gjorde Etatsråd Brun til en af de mest omtalte og omstridte personer.

I pjecen postulerede han usandsynlige motiver til familiens og lægernes handlemåde, og det stod klart for de fleste, at det var en uligevægtig mand, der her gentog sine tidligere anklager. Af hensyn til den gamle mand afstod familien og lægerne fra offentligt at imødegå anklagerne.
Men pjecen gav også anledning til en principdebat, som endte med nogle ændringer i bestemmelserne om indlæggelse af 'formentlig sindssyge'.

Etatsråd Peter Munthe Brun døde 90½ år gammel den 2. februar 1904 som en af landets ældste jurister.
Af hans efterladte formue gik over en kvart million kroner til forskellige legater.


Birkedommer Peter M. Brun 1845	Birkedommer Peter M. Brun 1852	Etatsråd Peter M. Brun 1893

Sidetop

Sagførere i Vester Egede

Som nævnt herover havde birkedommer Munthe jævnlig op til 3 fuldmægtige ansat på sit kontor, men de var her som regel kun i en kortere årrække.

En enkelt undtagelse var Johannes Andreas Jensen, som blev boende i Vester Egede resten af sit liv - og blev en kendt person med indflydelse i lokalsamfundet.

Sagfører Johannes Andreas Jensen.

J. A. Jensen blev født i 1844 i Stege som søn af skomagermester Johannes Jensen og hustru, Johanne Andrea Jørgensdatter.
Efter sin konfirmationen arbejdede han på forskellige juridiske kontorer indtil han i 1864 tog forberedelseseksamen i København.

I 1870 fik han ansættelse som fuldmægtig hos birkedommer Brun ved Bregentved-Gisselfeld Birk - en stilling han havde ca. 5 år.

I 1875 nedsatte J. A. Jensen sig som selvstændig sagfører i Vester Egede.
Det var i dette årti, Gisselfeld solgte alle sine gårde i Vester Egede til de hidtidige arvefæstebønder. - Det er tænkeligt, at Jensen stod for skødeudfærdigelse mm. ved disse handler.

Der er ikke fundet oplysning om, hvorfra han drev sit første kontor, men ved folketællingen i 1880 boede han hos gårdejer Niels Johansen på 'Østergård'.
Han var her registreret som 36 år gammel, ugift og sagfører.

I 1882 købte sagfører Jensen en byggegrund af gårdejer
Peder Larsen på Krogsgård.

Grunden - matr.nr. 8-e - var på 2.758 m2 og lå i den østlige ende af landsbyen.

Året efter byggede han det hus, der ligger på grunden i dag (Birkedommervej nr. 8). - Foto 2007

Efter datidens forhold var det et anseeligt hus med et boligareal på næsten 200 m2.

J. A. Jensen blev omkring 1881 gift med Helvine Amalie Dorthea Hendler, født i 1846 i København som datter af handskemager Johan Hendler og hustru Martha Amalie Danielsen.

Ægteparret fik 2 sønner - Erik Jensen født i 1882 (antog senere efternavnet Hagenhoft) og Georg Johannes Jensen født 1884. Den yngste søn døde 12 år gammel i 1897, hvor han var discipel i Hylleholt Realskole.

I 1903 blev J. A. Jensen (nu 59 år gammel) indvalgt i Vester Egede sogneråd. Han fik det største antal stemmer, nemlig 78 af i alt 164 afgivne stemmer.

Det blev starten på et 18 år langt medlemskab af sognerådet, hvor han alle årene beklædte embedet som sognerådsformand og kasserer.

Kommunens økonomi var ikke overvældende god. Det fremgår bl.a. af protokollen, at der kun var 850 kr. i kassen ved udgangen af regnskabsåret i 1913.
Endnu værre så det dog ud i 1921, hvor sagfører Jensen fratrådte som formand. Her havde Jensen nemlig af egne midler måttet låne kommunekassen ca. 2.900 kr. for at kunne betale regningerne.

Johannes Andreas Jensen praktiserede som sagfører i Vester Egede til sin død den 30. august 1927 - Han blev 83 år gammel.

Hans hustru døde 86 år gammel den 26. februar 1933 på Frederiksberg.
Hun havde forinden i 1930 solgt huset i Vester Egede til forpagter H. P. Larsen (salgsprisen var 5.000 kr.).
H. P. Larsen videresolgte huset i 1931 til Carl Reinhard Brem.

Navnet 'Sagfører Jensen' levede videre i lokalområdet i mange år efter hans død.

I ægteparrets testamente var nemlig en bestemmelse om, at der efter den længstlevendes død skulle oprettes et legat med en kapital på 6.000 kr.
Legatets navn var 'Sagfører J. A. Jensens og Hustrus Legat til Fordel for værdige Trængende i Vester Egede Kommune'.

Det var bestemt, at legatets kapital ikke måtte formindskes, og at legatet skulle bestyres af Vester Egede sogneråds sociale udvalg.

Af de årlige renter af kapitalen skulle først afholdes udgifter til vedligeholdelse af legatstifternes gravsted på Vester Egede kirkegård, og resten uddeles til 'værdige trængende Personer, som er bosiddende i Vester Egede Kommune, og som ikke nyde offentlig Hjælp med Retsvirkninger. Der maa ikke ved Uddelingen af Legatet tages religiøse eller politiske Hensyn'.

Legatet 'overlevede' Vester Egede kommune og fortsatte efter kommunesammenlægningen i 1962 i den nye Rønnede kommune.

Sidetop

Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com

Denne side er redigeret d. 25. juni 2021