Da kirkens ældste bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at sognet nævnes i Roskildebispens jordebog omkring 1370.

Den 30. sept. 1672 fik feltherre Hans Schack gavebrev på 'Jus. patronatus' [patronatsret] og kaldsret, så længe Gisselfeld besiddes af ham og hans arvinger, og ved kgl. resolution af 19. marts 1689 blev kirken skænket til hans arvinger.
Fra Gisselfeld overgik kirken til selveje 22. april 1914.

Kirken ligger ligesom kirkebyen på et terræn, der har fald mod nord, hvor en lille bæk løber mellem præstegården og kirkegårdsbakken.

Bygningen:

- et langhus med våbenhus og tårn, er så godt som fuldstændig ombygget 1876 (arkitekt Th. Zeltner).

Hvis der overhovedet har været nogen stenkirke fra romansk tid, er døbefonten det eneste synlige vidnesbyrd herom. De sparsomme rester af middelalderligt murværk i den nuværende bygning tyder på, at dens forgænger, der skildres som uanselig, lav og lille, rimeligvis først er blevet rejst i gotisk tid.

Langhusets 2 vestre fag må omtrentlig svare til den middelalderlige bygnings skib.

Til skibets vestgavl er i gotisk tid føjet et tårn af næsten samme bredde og af tilsvarende materialer (munkestenene er en kende længere). Det har på alle sider, undtagen mod øst, haft svære, ret skæve hjørnelisener, der springer frem i flugt med skibets ældre nordvesthjørne. Mod øst og nord når tårnets gamle murværk endnu op i højde med skibets tagryg. På nordmuren er der mellem lisenerne en arkade med helstensstik, hvis spidse top skjules af det moderne trappehus. Under buen er der udmuret med nyere murværk. Arkaden må formodes at have åbnet sig ud til en nu forsvundet udbygning, måske et usædvanligt placeret våbenhus.

Den sidste gudstjeneste i den gamle kirke holdtes 6. juni 1875. Genindvielsen fandt sted 17. december 1876.

Ved ombygningen forlængedes langhuset 6 alen mod øst og forhøjedes et par alen.
Hvælvene og våbenhuset byggedes helt af nyt. De nye gavles blændingsmotiver efterligner Gisselfelds, medens stilformerne i øvrigt er moderniseret middelalderlige.
Hele bygningen står nu med blanke mure og teglhængte tage. I det indre er både gammelt og nyt murværk glat pudset.

Årstallet 1876 stod at læse i en nu ødelagt vejrfløj på tårnet.

[fortsættes senere] 

[fortsættelse af beskrivelse fra 'Danmarks Kirker']

Inventar.

• Alterbord og altertavle (Thorvaldsens Kristusfigur i gips i indfatning) er fra 1859 og 1876. Den gamle altertavle var opsat i 1721 og havde tidligere været brugt i Haslev kirke.
  [se foto herunder]

• Altersølv:
  - Kalk - 21,5 cm høj, fra omkring 1600, med sekstunget fod, der har krydsmønstret fodkant og på en af siderne en pånaglet støbt Andreasfigur. På fodens underside er ridset 'XXXVI lodt', mestermærke sikkert for en guldsmed i Næstved.
  - Oblatæske -  oval, med graveret skriveskrift langs bundens rand: 'Foræret til Wæsteregede Kirche af E E W W 1759' (Frøken Weismann, som da boede i Vester Egede), stemplet med Hamborgs bymærke og et mestermærke.
  - Sygekalk - 14,6 cm høj, af gotisk form med sekspasformet fod, meget flad knop, af hvis 12 skarpryggede bukler hver anden ender i en lille rude. Under foden graverede versaler: 'Hafver Hr. Hans Jensen i W: Egede Sogne Prest lade bekoste dende Kalck paa Kirchens Vegne oc til at berete de siuge met oc koster dend XV Daler R: 1633'. Ingen stempler. Trods indskriften er kalken sikkert ældre, fra omkring 1500.
  - Alterstager - 33 cm høje med senrenaissance-profileret, ret slankt balusterskaft.

• Font - af granit, romansk, af én sten.
  Den høje kummes glatte sider er stejle, med bred rundstav over foden. På den nedre del og strækkende sig ned over rundstaven findes et relief, der ikke hæver sig over fontens yderflader og som besynderligt nok står på hovedet.
  Det forestiller 'Luxuria' (yppigheden) en kvinde, der bærer volutsvungne horn, og hvis hænder ses ved relieffets overkant. Af hendes bryster suger to uhyrer, det ene en vinget drage med lang, snoet øglehale, hvis spids er kløvet, det andet en firføddet løve, med højre bagben strakt langt bagud og med kvastformet halespids.
  Fontefoden er kort, kegledannet, med rundstav langs gulvkanten. Intet afløb.
  Fontens underste flade har en udhugget omkring 5 tommer bred, rund tap.
  [se foto herunder]

• Fad - 43,5 cm i tværmål, af sydtysk arbejde.
  I bunden bebudelsesrelief indenfor stærkt udslidt minuskelring, på randen mellem to rækker indslåede rosetter graverede versaler: 'Anno 1630 den 16 8bris (oktober) hafver hæderlig H. Hans Jensen Colding Sognepræst til Wester Egede Sogn gifuet dette Becken til for(nævnte) Egede Kirche der Gud ved Døden henkallede hans tvende Stifbørn Maren og Birrete Jensdøtter. Gud gifue vi findis i Guds Rige alle sammen, Amen'

• Prædikestol - fra 1863.
  Den gamle prædikestol blev omgjort og nymalet 1721 [se foto herunder]

• Stoleværk - fra 1876.
  Stolestader blev anskaffet 1647 til dels ved et frivilligt bidrag på 8 Rdl. 1 Mk. 4 Sk. fra sognebeboerne.

• Lysekrone - malmstøbt, sengotisk, sikkert fra omkring 1525-1550.
  Den gotisk-profilerede midtstang ender forneden i et dobbelt løvehoved, der har holdt en nu tabt ring, foroven i en stående, kronet helgenindefigur, hvis underarme med den opslåede bog er tilføjede i ny tid. De 2x6 glatsvungne lysearmes skåle er vistnok alle moderne ligesom de øvrige lysepiper, medens de nedre alle er gamle.
  På stangens midtled, mellem de øvre og nedre arme, er graverede versaler: 'Anno 1634 den 8. Febr. hafver H. Hans Jensøn Sogneprest til Wester Egede Sogn foræret denne Krone thil denne Kirche der Gud alsommectigste ved den timelige Død bortkallede min S. Hustru Mette Ander(s)datter' [se foto herunder]

• Pengetavle - af eg, med glat, udsavet rygbrædt, fra 1700'erne.

• Klokker - Den mindre er støbt af I. C. og H. Gamst 1834, medens den større, som er støbt af B. S. Løw, på klokkelegemet har indskriften: F. C. Danneskiold Samsøe, 1862'.