Vester Egede i 'Gammel Tid'
Kilder til dette afsnit er dels 'Vester Egede Sogn i Gamle Dage' og dels 'Optegnelser om Gisselfeld' - Se kildeoversigten
Byens oprindelse - Vester Egede og Gisselfeld Gods
Byens oprindelse (skrevet i 1930)
Helt skilt - som en Ø - fra det øvrige Tybjerg Herred ligger Vester Egede sogn inde i Hammer Herred - grænsende til Fakse Herred.
Jorderne er middelgode - en blanding af sand, ler og muld.
Sognet ligger højt over havet - fra den højeste bakke Globanke eller Overdrevsbakkens 116 m høje top, hvor resterne af et generalstabstårn står, ser man vidt ud over mange sogne - ligesom Vejrbjerg og Stavnshøj giver én et herligt udsyn over den dejlige, skovklædte og bakkede egn. Signalbanken syd for Vester Egede by er 102 m høj.
Nordpå i sognet strækker engene sig vidt omkring, men rundt om lukker skoven - godt og vel en fjerdedel af sognet er dækket af skov - bl.a. Denderup Vænge (der i gamle dage, i 1664, kaldtes Dammerop Wenge). Der er mange dybe kløfter, dannede af gamle tiders rivende strømme, som nu kan spores i småløb og Denderup Sø.
Susaaen løber tværs over sognet, der hvor det er smallest midtpå - desuden er der en del småbække og småsøer.
Det overdrev, der ligger ved byen Vester Egede, er nu udlagt dels til huslodder og dels til skovplantninger.
I oldtiden, da de første mennesker kom her til, var her kun tyk egeskov over det hele, men det var ikke mange, her kom. Her er kun et eneste oldtidsmindesmærke - en anseelig gravhøj, Stavnshøj, nord for Vester Egede, og den er nu fredet.
Men de få indbyggere blev i århundredernes løb til flere.
De boede i to byer - Egede og Rønnede - som sandsynligvis er
grundlagte omkring år 800. De ryddede løs på skoven og dyrkede
jorden.
Det gik her som overalt, at en enkelt bonde, som var mere
bjergsom end de andre, samlede mere jord på sin hånd, end der ellers
var tildelt de forskellige af den oprindelige enkeltslægt.
Han blev herremand og byggede sig en større gård, bygget af bjælker
alene, senere af bindingsværk og stolper med ler imellem, men dog
omgivet af bjælkeværk, en række palisader, så der kun var adgang ad
borgledet.
Gården kaldte han ’Storbode’.
Den er også i dokumenterne blevet kaldt ’Storbede’ og ’Storby’, som
bondebyen Egede vel også først har heddet ’Egebode’ (eller ’Egeby’)
efter skoven, på hvis plads den kom til at ligge.
Om hovedgården ’Storbede’ ved vi ikke ret meget.
Det er kun de evindelige gårdsalg og ’sjælegaver’ af gods til kirker
og klostre, der giver os nogle navne derfra, men om de
menneskeskæbner, som boede her, gives der ingen besked.
Gårdnavnet er som nævnt vekslende - snart kaldes den ’Storböthe’
(Storbode), så Storbede, Storbit og Storby.
Tidligst er den omtalt år 1304, da ejes den af Kongen, Erik Menved,
hans broder Christoffer (II) og deres moder, enkedronning Agnes. De
skænker en del af gården ’Storbits’ Gods til Sorø Kloster. Men
naturligvis havde den før den tid været i privateje.
I 1320 var der en kannik, ansat ved Roskilde Domkirke, Adam Boss (kan være latinsk: bos = Oxe), som ejede gods i ’Stoorbiit’ in Burussce (Bårse) Herrit (en del af Vester Egede sogn hørte tidligt til dette herred).
Dette gods skænkede han til Roskilde Bispestol.
Muligvis har han også ejet Vester Egede kirke, som i 1370 i et
register over bispestolens ejendomme siges at tilhøre Roskilde
Bispestol.
I 1322 går gods her - det vil sige bøndergårde, der ligger under
Storbede - fra ejerinden, Margrete Tygesdatter af adelsslægten
Sjællandsfar.
Hun skriver: ’Jeg, Margareta, Hr. Henrik Albrektsens Efterleverske,
skænker - - Gods i Storbede til Sct. Agnetes Kloster i Roskilde’.
Samtidig får vi storbondens/herremandens navn at vide. Det var ’Jens
Tuesons af Storbethe’. Han ejede også Rønnebæksholm, som han da
solgte til en Kort Moltike (Moltke).
Da der i 1378 foregik en handel med bøndergods, nævnedes foruden
mange andre gårde andetsteds beliggende, 3 gårde i ’Størbete’,
hvorpå Jacob Povelsøn, Povel Jenssøn og Niels Pedersøn boede. Her
har altså ligget en lille by om gården.
Helt henne i slutningen af århundredet - i 1380 - nævnedes atter en
Jens Tuesøn, vel sønnesøn af den foregående, der førte en ørn i sit
våben.
Han skrev sig ’af Storby’, men 2 år efter ’af Storbithæ’.
Senere - i 1404 - læser vi om en adelig kvinde ’Hustrue Boeld (Bodil) af Storbeth i Wester Æghædhe Sogn i Bårse Herred’. Men senere hører vi intet om nogen herregård her i sognet.
Dog var alle bønderne ufri. De havde fra første færd været selvejere og havde gjort de hyppige krige med, men da jorden også skulde passes, førte forholdenes udvikling det med sig, at de overdrog krigstjenesten til herremanden, der mødte sværtbevæbnet og til hest med sine svende, men til gengæld, fordi han værnede (vornede) bønderne, fik han ejendomsret over deres gårde.
De blev boende på gårdene, men svarede ham årlig en bestemt
Ydelse, 'Landgilde' (Land-Gæld i Penge, det tyske ’Geld’) og visse
arbejdsydelser som høstdage og pligtkørsel.
Disse ’vornede’ bønder hæftede nu fast ved godset - de blev
stavnsbundne og solgtes sammen med gårdene - de blev ’ejede’ som
gårdene.
Vester Egede og Gisselfeld Gods/Kloster
Ingen af Gisselfelds ejere havde besiddet jordegods i Vester
Egede førend Peder Oxe[1], som efterhånden
tilkøbte sig 11 af byens gårde, hvoraf én havde hørt under Hørbygård
på Sjælland og 2 under Starupgård i Jylland.
På skiftet efter Peder Oxe (død 1575) blev byen delt således, at kun
3 gårde forblev under Gisselfeld.
En senere ejer af Gisselfeld - Frands Lykke - fik i årene 1629-1648 igen samlet godset, og efter matriklen af 1664 ejede han i alt 13 gårde i Vester Egede.
Iflg. matriklen af 1688 ejede Gisselfeld følgende gårde og jorder i Vester Egede:
| Fæstere | Matrikel 1688 *) |
| 1. Jeppe Frandsen | 3-5-3-2 1/15 |
| 2. Espen Olsen | 3-4-1-2 2/9 |
| 3. Jens Holgersen | 3-4-3-2 |
| 4. Hans Pedersen | 3-2-1-2 |
| 5. Jacob Andersen | 3-5-3-2 |
| 6. Peder Hansen | 3-3-2-2 |
| 7. Christen Poulsen | 3-4-3-2 |
| 8. Bo Andersen | 5-2-2-2 |
| 9. Mogens Laursen | 4-6-0-2 |
| 10. Knud Andersen | 4-5-1-1 |
| 11. Detlef Andersen | 4-0-1-0 |
| 12. Niels Hansen | 3-5-1-0 |
| 13. Gl. Peder Skots Enke | 3-2-1-0 |
| Skov til Byen | 4-0-0-0 |
| Denneruphus, Albert Jensen | 1-1-2-0 |
| Hø og Olden | 1-7-2-1 3-6-0-0 |
| *) Jordens værdi angivet i Tønder/Skæpper/Fjerdingkar/Album | |
Vester Egede by's 13 gårde vedblev at høre under Gisselfeld gods, indtil birkedommer, godsinspektør Thoroup ved mageskifter i 1762 og 1764 købte 2 gårde i Vester Egede, som han sammenlagde og gav navnet 'Christianslund'.
I 1796 skete en udskiftning af gårdene i Vester Egede, hvorved jorderne deltes i 7 indlodder og 3 udlodder, hvoraf én blev tillagt Brødebæks Mølle.
I 1806 blev en gård nedlagt og udstykket til 15 husmænd, imod at disse afstod den jord i Hanebjerg, der var tillagt dem ved udskiftningen.
Afsnittet 'Gårde i Vester Egede' indeholder oplysninger om gårdene og gårdmændene i Vester Egede i perioden fra omkring 1800 til ca. 1950.
[1] Peder Oxe var grundlægger af det
nuværende Gisselfeld. Han byggede borgen/slottet fra 1547 til 1575.
Peder Oxe var Rigshofmester (statsminister) fra 1567 til 1575.
Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com
Denne side er redigeret d. 25. juni 2021